Himmerland – herfra min verden går. Jeg er regionsmedlem i Region Nordjylland gennem de sidste 4 år og byrådsmedlem i Vesthimmerland gennem de sidste 12 år. Jeg er gift med Bob og sammen har vi 3 dejlige børn.
Jeg arbejder som sygeplejerske på kræftafdelingen på Aalborg Sygehus. Mødet med den enkelte patient er vigtig, og vi skal have respekt for patienternes tid. Patienterne skal mødes med nærhed og tillid.
Fokusområder
Bevare og udvikle Farsø Sygehus
Sundhed og forebyggelse til alle
Sikre kvalitet og værdighed i det nordjyske sundhedsvæsen
Politisk erfaring:
De seneste 12 år i Byrådet i Vesthimmerland. I den tid har jeg blandt andet været; Formand for Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Ungeudvalget; Næstformand i Sundhedsudvalget; medlem i Uddannelsesrådet og de lokale Beskæftigelsesråd samt produktionsskolen Kongshøjgaard og tidligere Gruppeformand for den Konservative gruppe i Vesthimmerland.
Jeg stiller op til regionsrådet den 16. november 2021, og du skal tage stilling til hvem der skal repræsentere dig i det kommende regionsråd.
Som konservativ prioriterer jeg professionalisme og kvalitet. Jeg har respekt for viden, hårdt arbejde og høj faglighed.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter