Steffen Lønsmann

Stem personligt på Nr. 9 på liste C

37 år,   Vester Hornum,   Underviser på HEG

Om Steffen Lønsmann

Jeg er 37 år og arbejder som underviser på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, inden for Entreprenør og Landbrugsmaskinmekaniker. Jeg er gift med Marie, som er sygeplejerske på Farsø Sygehus. Vi har to børn, som begge går i skole i Vester Hornum, hvor jeg også er både formand og gymnastiktræner i den lokale gymnastikforening.

Fokusområder

  • Fokus på et stærkt, samt lokalt undervisnings- og uddannelsessystem
  • At styrke velfærdsområdet
  • Et stærkt erhvervsliv og muligheder for iværksættere
  • Fokus på børn og unges fritidsliv

Politisk erfaring

Som nyopstillet kandidat brænder jeg for at gøre en forskel for børn, unge, og ældre. Ligeledes for vores erhvervs- og foreningsliv i kommunen. 

Kontakt:

  steffenlonsmann@gmail.com

   Steffen Lønsmann

   +45 61 65 55 61

Mere om mig:

Mit navn er Steffen Lønsmann. Jeg er bosat i udkanten af Flejsborg på en nedlagt landbrugsejendom, sammen med min hustru Marie, som arbejder som sygeplejerske på Farsø Sygehus. Vi har sammen 2 børn, Mikkel på 8 år og Ida på næsten 6 år. Begge børn går på Vester Hornum skole i forbindelse med det nye skoleår. Vi nyder livet på landet og den fantastiske kommune vi bor i, så derfor har vi slået os ned i landlige omgivelser. Oprindelig stammer jeg fra Hornum, hvor jeg var bosat op til mit voksenliv.

Jeg blev uddannet automekaniker hos Jørgen Laursen a/s i Aars tilbage i 2010. Efter jeg var udlært som mekaniker, forsatte jeg i erhvervet indtil 2016, hvor jeg søgte nye udfordringer. I August 2016 blev jeg ansat som underviser på Erhvervsskolerne Aars, hvor jeg underviser hovedforløbseleverne inden for entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker uddannelsen.

I forbindelse med mit job som underviser, har jeg en kort periode arbejdet på Mercantec i Viborg, hvor jeg underviste i uddannelsen inden for personvognsmekaniker.

December 2020 startede jeg igen i Aars på daværende Erhvervsskolerne Aars, som har ændret navn til Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser. Jeg underviser som tidligere på entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker uddannelsen, og underviser også på efteruddannelse. I forbindelse med mit arbejde, er jeg i gang med at tage en erhvervspædagogisk diplom uddannelse og har taget Teknologi på A-niveau.

Siden 2020 har jeg arrangeret mig i Vester Hornum gymnastikforenings bestyrelse, hvor jeg nu sidder som formand. Jeg deltager ligeledes aktivt i foreningen som instruktør på gymnastikholdet spring og tummel, som er for børn der går i 0-4 klasse.

Min motivation for at stille op som kandidat for de konservative til byrådet, kommer ud fra mit virke som underviser og som formand, samt aktiv medlem af den lokale gymnastikforening. Jeg kan se hvilken vigtighed et godt skolesystem og uddannelses system har for vores kommune, samt et sundt kultur og fritidsliv. Jeg har et ønske om, at vi skal have et stærkt og sundt uddannelsessystem i kommunen, og et kultur og fritidsliv som ryster vores kommune sammen. Vores børn og unge skal have de rette muligheder for at få, og kunne vælge en god uddannelse via et bredt og stærkt tilbud af uddannelser. De gode uddannelser danner rammen for kvalificeret arbejdskraft til det erhvervsliv vi har kommunen, men vil også være med til at skabe nye arbejdspladser. Når vi har et erhvervsliv der er i trivsel så skabes der vækst,og en styrket økonomi med råderum til investeringer i bedre uddannelser, spændende fritids og kulturliv, samt værdig ældrepleje. Det er vigtigt vi sikrer gode betingelser for erhvervslivet, men det er lige så vigtigt at vi sikrer gode muligheder for at bosætte sig i Vesthimmerlands kommune. Disse to ting går som regel hånd i hånd. Ligeledes har jeg en forkærlighed for vores sygehus i Farsø. Det er et sygehus som har en lang række specialer, som andre sygehuse ser op til. Det kan vi godt være stolte af, og det vil jeg kæmpe for at det forbliver sådan.