Familielægen er vigtigst
Familielægen er vigtigst
I konservativ tror vi på at familielægen er vigtig for alle. I denne tid hvor mangel på læger er et hyppigt diskuteret emne, må vi konstatere vi ikke har råd til at mangle læger. Jo færre læger – jo flere indlæggelser. Familielægen er tovholderen ind og ud af hele sygehussystemet. Hvis ikke der findes en læge der kender den enkelte patient, så sker der automatisk flere indlæggelser, hvilket er et meget dyrt alternativ i forhold til at kunne klare problematikken gennem egen læge og kommune.
Nogle af de løsninger vi ser, er:
- At politikkerne på Christiansborg er klar til at ophæve loftet over hvor meget en læge må omsætte for. Dette loft virker meget begrænsende og ligger i den grad en dæmper på aktiviteten.
- At appellere til regionen og PLO om, at nå i mål med overenskomst forhandlingerne – i stedet for at skabe denne store usikkerhed om lægemangel bl.a. i Vesthimmerland.
- At regionen er parat til at lette pengekassen en smule og gøre mulighederne mere gunstige for de praktiserende læger i udkantsområderne. Selvom der kunne ligge en økonomisk gevinst i at blive familielæge på landet, så har vi stadig det billigste og bedste lægedækningssystem i Europa. Det koster ca. 1600 kr. om året at have sin egen læge, svarende til ca. 130 kr. om måneden – altså ikke mere end en simpel TV pakke koster. Det er vi sikre på, at de fleste gerne betaler for at beholde sin familielæge.
Den nyeste analyse fra PLO viser at lægerne i Vesthimmerland i gennemsnit har 1928 patienter pr. læge og dermed ligger 2. højest i Danmark. Det er ikke rimeligt. Det vil vi arbejde målrettet for at få ned på minimum gennemsnittet på 1634 patienter pr. læge.
Pia Buus Pinstrup (K), Regionsrådskandidat i Vesthimmerland.
Per Larsen (K), Konservativ formandskandidat til Regionsrådet.