50 år, Aars, Økonomikonsulent ved Vesthimmerlands Kommune
Byrådsposter
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget
Medlem af Beskæftigelsesudvalget
Om Per Nyborg
Jeg hedder Per Nyborg, er 50 år og bor i Aars. Til daglig arbejder jeg som økonomikonsulent på Børne- og Skoleområdet i Vesthimmerlands Kommune.
Fokusområder
Mine fokusområder fremadrettet er foreningslivet i Vesthimmerland. Det har været mit fokusområde de sidste mange år – også før jeg blev byrådsmedlem. Som tidligere kasserer og formand i Aars IK og formand for Fritidsrådet, har jeg et godt indblik i foreningslivet og nogle af de udfordringer de står med. Jeg vil arbejde for at foreningslivet og de frivillige få de bedst mulige vilkår. Foreningslivet er afgørende for at tilflyttere bliver en del af fællesskabet i den by de er flyttet til. Jeg vil også have fokus på trafiksikkerheden for vores børn og unge. Det gælder både til og fra skole, men også fritidstilbud. Når vi udvikler bolig- og institutionsområder i vores kommune, skal vi huske at sikre forholdene for de ”bløde” trafikanter. Endelig vil jeg arbejde for at Vesthimmerland generelt bliver et godt sted at bo. Vi har i mange år haft fokus på at tiltrække nye borgere til Vesthimmerland. Det skal vi fortsat gøre, men vi skal først og fremmest sikre gode vilkår og gode tilbud til de borgere som bor i vores kommune nu. Lykkes det, er jeg sikker på at tilflyttere fra andre kommuner nok skal komme.
Jeg ser frem til kommunalvalget den 16. november 2021!
Politisk erfaring
Jeg har siden 2018 være medlem af byrådet i Vesthimmerland og sidder i Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt §17.4 udvalget som omhandler borgerinddragelse. Derudover er jeg i bestyrelsen i Dansk Nutidsmuseum, Idrætscenter Østermarken og Aars Fjernvarme. Udover dette er jeg med i Liv i Byen – Aars Foreningssupport og sponsorudvalget i Aars IK.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter