Der blæser gode vinde over Vesthimmerland

Der blæser gode vinde over Vesthimmerland med den laveste ledighed i 6 år.
Erhvervslivet og landbruget er grundstenen til flere arbejdspladser. Virksomhederne skal kunne se kommunen som en sparringspartner og ikke som en modstander. Arbejdspladser mener vi, giver dominoeffekt på udviklingen af bosætning i hele kommunen.
Under erhversvenlighed hører også tilgængelighed til industrigrunde i byerne. Her skal der tænkes infrastruktur. Omfartsvejen syd om Aars er godkendt til modulvogntog, så virksomhederne der, kan gøre brug af vogntogene. Der er dog også virksomheder i Løgstør og Farsø, der ønsker modulvogntogsnettet udvidet dertil. Dette kræver en gennemgang af vejnettet som vejdirektoratet foretager. Det er startet op. Der er endvidere forespurgt i vejdirektoratet, om en evt. etablering af en omladeplads til modulvogntog ved Roldvej (ved omfartvejen). Den vil alle virksomheder i kommunen kunne benytte, både til og fra motorvejen. Når vi er i gang med Vejdirektoretet, mener vi, at den eneste statsvej der er i Vesthimmerland nemlig Aggersundvejen, skal opgraderes til en 2 i 1 vej. Fra rundkørslen syd for Aggersundbroen og til rundkørslen ved omfartsvejen. Det vil styrke tilgængeligheden, nord – syd i kommunen. Så er vi også klar, når hærvejsmotorvejen kommer til vores kommune.
Det vil jeg bl.a. kæmpe for i den komne byrådsperiode.
 
Niels Krebs Hansen(K), Formand for Teknik og Miljø.